Demonstration indenfor materiale- og produktionsteknologi
Materialeforskningen flytter med tiltagende hast grænser for de teknologiske muligheder, ydelse og kvalitet og bidrager samtidig til en bæredygtig vækst gennem reduktion af ressourceforbrug og udvikling af renere teknologi. Dertil kommer, at udnyttelsen af ny materialeviden er en drivkraft, som kan fremme hensyn til ressourcer, miljø, sikkerhed og sundhed.
Området dækker bl.a. over undersøgelser af sammenhænge mellem materialers fremstilling, kemiske sammensætning, fysiske struktur, egenskaber, forarbejdning, anvendelser og genanvendelser. Materialernes egenskaber betinger deres anvendelser, og man skelner imellem konstruktionsmaterialer og funktionsmaterialer. For konstruktionsmaterialer er mekanisk styrke og korrosionsmodstand afgørende, når de fx skal anvendes til værktøjer, maskiner, skibe og bygningsværker. For funktionsmaterialer er det bl.a. termiske, elektroniske, magnetiske eller optiske egenskaber, der betinger anvendelser som fx isolationsmaterialer, halvledere eller lysledere.
Projekterne indenfor produktionsteknologi forventes at øge produktionseffektivitet i forhold til forbedret kvalitet, kortere time-to-market, og give mulighed for skræddersyede og kundetilpassede produkter alt imens de sociale, økonomiske og miljømæssige omkostninger holdes nede.
Relevante støtteordninger
I forbindelse med demonstration af produktions- og materialeteknologier er følgende støtte- og tilskudsordninger relevante:
Eco-innovation
Med støtte fra Eco-innovation kan du nedbryde markedsbarrierer for innovative produkter, tjenester og teknologier, der kan give en bedre udnyttelse af naturressourcer og reducere Europas miljøbelastning. Med andre ord fokuserer programmet på at bygge bro over kløften mellem forskning og markedet. Der gives støtte til bl.a. nye produktionsprocesser, nye produkter eller tjenester, og nye ledelses- og forretningsmetoder.
F.eks.: Forbedrede sorteringsprocesser for returmaterialer fra byggeri, industri, husholdning, miljøvenligt design og produktion af forbrugsgoder i høj kvalitet, innovative genanvendelsesprocesser og forretningsmodeller, der styrker konkurrenceevnen gennem genanvendelse.
For flere muligheder for støtte til demonstration, se da venligst andre relevant applikationsområder.
Opslag relevante for materiale- og produktionsteknologi
Nedenfor er vist de kommende deadlines som er relevante for materiale- og produktionsteknologi. Vær opmærksom på at du skal beregne minimum 1-2 måneder til udarbejdelse af ansøgningen.
| Deadline | Opslag | Støtteordning |
|---|---|---|
| 30/05-2012 | Grønne løsninger (Læs opslag) | Fornyelsesfonden |
| 22/08-2012 | HTF 2012-2 | Højteknologifonden |
| 06/09-2012 | Artemis - 2012 (foreløbig dato) | Artemis |
| 06/09-2012 | EUDP 2012-2 | EUDP |
| 06/09-2012 | When business meets the environment (Læs opslag) | ECO-Innovation |
| 17/09-2012 | Eurostars Cut-Off 9 (foreløbig dato) (Læs opslag) | Eurostars |
Bliv holdt opdateret vedr. nye opslag: Tilmeld nyhedsservice
Jeres muligheder for støtte til forretningsudvikling
Udfyld nedenstående formular, og bliv kontaktet for en uforpligtende dialog omkring jeres muligheder for at søge tilskud til demonstration og forretningsudvikling.