Forskning indenfor materiale- og produktionsteknologi
Materialeforskningen flytter med tiltagende hast grænser for de teknologiske muligheder, ydelse og kvalitet og bidrager samtidig til en bæredygtig vækst gennem reduktion af ressourceforbrug og udvikling af renere teknologi. Dertil kommer, at udnyttelsen af ny materialeviden er en drivkraft, som kan fremme hensyn til ressourcer, miljø, sikkerhed og sundhed.
Området dækker bl.a. over undersøgelser af sammenhænge mellem materialers fremstilling, kemiske sammensætning, fysiske struktur, egenskaber, forarbejdning, anvendelser og genanvendelser. Materialernes egenskaber betinger deres anvendelser, og man skelner imellem konstruktionsmaterialer og funktionsmaterialer. For konstruktionsmaterialer er mekanisk styrke og korrosionsmodstand afgørende, når de fx skal anvendes til værktøjer, maskiner, skibe og bygningsværker. For funktionsmaterialer er det bl.a. termiske, elektroniske, magnetiske eller optiske egenskaber, der betinger anvendelser som fx isolationsmaterialer, halvledere eller lysledere.
Projekterne indenfor produktionsteknologi forventes at øge produktionseffektivitet i forhold til forbedret kvalitet, kortere time-to-market, og give mulighed for skræddersyede og kundetilpassede produkter alt imens de sociale, økonomiske og miljømæssige omkostninger holdes nede.
Relevante støtteordninger
I forbindelse med forskning indenfor produktions- og materialeteknologier er følgende støtte- og tilskudsordninger relevante:
7. Rammeprogram: Nano-, Materiale- og Produktionsteknologi
Med støtte fra FP7|NMP kan du gennemføre internationale forskningsprojekter, der understøtter EU's politikker på NMP-området. Der gives bl.a. støtte til nanoteknologi, materialer og ny produktion, herunder bl.a.:
- Udvikling af materialer og systemer med på forhånd definerede egenskaber og adfærd og baseret på øget viden om og erfaring med stof i nanomålestok.
- Nye avancerede materialer og overflader med større vidensindhold, nye funktionaliteter og større ydeevne.
- Udvikling og validering af nye industrimodeller og strategier, der dækker alle aspekter af produkt- og proceslivscyklussen, adaptive produktionssystemer, netværksbaseret produktion samt værktøjer til hurtig overførsel og integrering af ny teknologi i fremstillingsprocessernes design og funktionsmåde.
Det Frie Forskningsråd: Teknologi og Produktion
Med støtte fra Det Frie Forskningsråds program, "Teknologi og Produktion”, kan du gennemføre forskningsprojekter, der udfører grundlagsskabende forskning, hvor udgangspunktet er et anvendelsesperspektiv rettet mod løsning af problemer eller mod nye måder for at dække samfundets behov. Der gives bl.a. støtte til følgende hovedområder: Kemiteknik, maskin- og produktionsteknik, mikro- og nanoteknologi og materialeteknologi.
Højteknologifonden
Med støtte fra Højteknologifonden kan du gennemføre projekter, der baserer sig på højteknologi og viden. Projekterne søger at etablere et bredt samarbejde på tværs af projektets værdikæde med bl.a. inddragelse af danske universiteter for at sikre den seneste viden indenfor applikationsområdet. Der gives bl.a. støtte til materiale- og produktionsteknologi.
Opslag relevante for materiale- og produktionsteknologi
Nedenfor er vist de kommende deadlines som er relevante for materiale- og produktionsteknologi. Vær opmærksom på at du skal beregne minimum 1-2 måneder til udarbejdelse af ansøgningen.
| Deadline | Opslag | Støtteordning |
|---|---|---|
| 30/05-2012 | Grønne løsninger (Læs opslag) | Fornyelsesfonden |
| 22/08-2012 | HTF 2012-2 | Højteknologifonden |
| 06/09-2012 | Artemis - 2012 (foreløbig dato) | Artemis |
| 06/09-2012 | EUDP 2012-2 | EUDP |
| 06/09-2012 | When business meets the environment (Læs opslag) | ECO-Innovation |
| 17/09-2012 | Eurostars Cut-Off 9 (foreløbig dato) (Læs opslag) | Eurostars |
Bliv holdt opdateret vedr. nye opslag: Tilmeld nyhedsservice
Jeres muligheder for støtte til forskning
Udfyld nedenstående formular, og bliv kontaktet for en uforpligtende dialog omkring jeres muligheder for at søge national eller EU støtte til forskning samt jeres muligheder for at finde en forsker til jeres konkrete projekt.