ABT-fonden - Arbejdskraftbesparende Teknologi
ABT-Fonden har årligt omkring DKK 400 mio til (med)finansiering af demonstration og implementering af nye projekter, som skal fremme borgernær service og omsorg i den offentlige sektor ved at frigøre ressourcer gennem implementering af arbejdsbesparende teknologi, såsom telemedicin, rengøringsteknologi, nye teknologier i plejesektoren eller digitalisering af arbejdsprocesser.
Virksomheder kan, via en offentlig ansøger, ved succesfuld anvendelse af programmet få:
- DKK 0,5-50 mio. til demonstration eller implementering af nye metoder og/eller teknologier
- En effektiv afsætningskanal af innovative løsninger
Muligheder med ABT-Fonden
Gennem ABT-Fonden kan følgende områder opnå medfinansiering:
- Demonstrationsprojekter, hvor ny arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer afprøves
- Implementeringsprojekter, hvor en velafprøvet og moden teknologi implementeres nationalt
Tilskuddet kan bruges til at købe udstyr eller konsulenttimer hos virksomheder, som derfor får betaling på markedsvilkår i projektet.
Krav til støtte fra ABT-Fonden
ABT-fonden støtter forskning og udvikling inden for arbejdsbesparende teknologi i den offentlige sektor. Der kan være krav om, at ansøger selv finansierer en del af de samlede projektomkostninger. Procentsatsen for støttebeløb bliver derfor fastsat fra projekt til projekt.
Støtten gives kun til virksomheder fra den offentlige sektor. Yderligere skal projektet enten være et demonstrations- eller implementeringsprojekt indenfor nye arbejdsbesparende teknologier.
Demonstrationsprojekter skal have:
- Produktivitets- og serviceforbedrende potentiale
- Teknologi og nye arbejdsformer
- Innovativ og udfordrende løsning
- Potentiale for udbredelse
Implementeringsprojekter skal have:
- Positiv business case i forhold til produktivitets- og serviceforbedringer
- Teknologi og nye arbejdsformer
- Løsningen skal være velafprøvet og moden
- National udbredelse
Bliv kontaktet ang. støtte fra ABT-Fonden
Udfyld formularen nedenfor for at blive kontaktet for en uforpligtende dialog om jeres muligheder for at søge støtte fra ABT-Fonden.