Artemis
Artemis projekter er branchedrevne projekter inden for indlejrede systemer, der ønsker at skabe nye og forbedrede teknologier og anvende teknologierne i produkter, processer og/eller tjenesteydelser.
Virksomheder kan ved succesfuld anvendelse af ARTEMIS opnå:
- Støtte mellem 5-50 mio. DKK
- Netværk til udviklingspartnere og marked
- Teknologi- og videntilførsel
Formålet med ARTEMIS er at styrke den europæiske industris konkurrenceevne, forbedre bæredygtigheden, og understøtte etableringen af nye markeder og applikationer, der imødekommer samfundsmæssige behov.
Muligheder med Artemis
ARTEMIS støtter både små og store virksomheder – der er især vægt på at styrke små- og mellemstore virksomheders konkurrenceevne.
Der kan gennemføres en række aktiviteter i forbindelse med et ARTEMIS projekt:
- Forskning og teknologisk udvikling, der overgår nuværende state-of-the-art
- Demonstration eller eksperimentel udvikling, der er designet til at vise levedygtigheden af nye teknologier
- Management aktiviteter der forbinder alle projektets komponenter og opretholdelse af kommunikation med Artemis-sekretariatet
- Øvrige aktiviteter, herunder formidling og udbredelse af resultater.
Krav til støtte fra Artemis
Konsortiet skal bestå af mindst tre uafhængige parter fra tre Artemis-medlemsstater.
Projekternes størrelse, omfang og interne organisation kan variere. Normalt involverer et projekt mellem 6 og 15 partnere.
Projekterne forventes at vare typisk to til tre år.
Få en snak om jeres muligheder
Udfyld nedenstående formular, og bliv kontaktet for en uforpligtende dialog omkring dine muligheder for at søge tilskud/støtte.