ECO-Innovation
Eco-innovation har til formål at nedbryde markedsbarrierer for innovative produkter, tjenester og teknologier, der kan give en bedre udnyttelse af naturressourcer og reducere Europas miljøbelastning.
Programmet uddeler årligt DKK 250 mio.
Virksomheder kan ved succesfuld anvendelse af programmet få:
- DKK 3,5-10 mio. til implementering og udbredelse af ny teknologi og/eller forretningsmodeller
- Netværk til udviklingspartnere og marked
- Teknologi- og videnstilførsel
Muligheder med Eco-Innovation
Både store og små virksomheder kan benytte programmet til medfinansiering af nye miljøvenlige teknologier. Små virksomheder er dog foretrukket. Det afgørende er, at virksomheden/konsortiet har en projektidé der er med til at lukke hullet mellem udvikling og markedet.
Projekterne kan blandt andet dække over serviceydelser og produkter inden for følgende områder:
- Affald og genbrug:
- Forbedre sorteringsprocesser af affaldsmaterialer fra byggeri, industri, husholdning og elektronisk affald
- Fremme miljøvenlige og innovative genvindingsprocesser
- Forretningsmodeller, der styrker konkurrenceevnen i genvindingsindustrien
- Bæredygtige byggematerialer:
- Miljøvenlige byggematerialer og innovative fremstillingsprocesser
- Fremstillingsprocesser, der reducerer forbruget af råvarer og andre ressourcer
- Føde- og drikkevaresektor:
- Innovative produkter, herunder nye emballage-løsninger, der reducerer miljøbelastningen og maksimerer ressourceudnyttelsen
- Renere og mere effektiv forarbejdning for at reducere spild
- Mere effektivt vandforbrug, herunder reducering af brugen af vand på tværs af forsyningskæden
- Innovative produkter, processer og tjenester der mindsker miljøbelastningen fra fødevaresektoren
- Grønne forretningsprocesser:
- Innovative produkter, der giver mindre miljøpåvirkninger og bruger færre ressourcer, herunder grønnere produktion og rene produktionsprocesser
- Tjenester, der bedre matcher udbud og efterspørgsel på øko-innovative løsninger og hjælpe øko-innovation på markedet
- Brug af materialer med reduceret miljøpåvirkning og højere ressourceeffektivitet (fx bio-baserede produkter), erstatning af knappe materialer og øget anvendelse af sekundære råstoffer
Krav til støtte fra Eco-Innovation
Et projekt under Eco-Innovation skal ledes af en privat virksomhed eller en privat organisation for at sikre en stærk erhvervsmæssig forankring. Projektkonsortierne skal bestå af mindst to europæiske parter. Der kan opnås medfinansiering på 50% af projektomkostningerne.
Bliv kontaktet ang. støtte fra ECO-Innovation
Udfyld formularen nedenfor for at blive kontaktet for en uforpligtende dialog om jeres muligheder for at søge støtte fra ECO-Innovation.