Innobooster bevilling vil gøre livet lettere for diabetikere

Polaric Semiconductor er specialiseret i semikonduktorer til den globale MedTech-industri. Virksomheden udvikler en banebrydende løsning til diabetikere: Den første batterifri enhed til monitorering af glukoseværdier i blodet (BGM-enhed). Løsningen er batterifri og kan bæres på huden i et plaster. Enheden erstatter fingerprik-testen og dyre batteridrevne BGM-løsninger. Enheden aktiveres og aflæses med en smartphone. Løsningen giver miljømæssige gevinster ved at fjerne batterierne og vil nedsætte omkostninger med op til 70% for diabetikere.

Offentlig funding blåstempler ideen

Aflæsningstiden i en batterifri BGM-løsning er den mest udfordrende del af projektet, da ingen indtil nu har haft succes med hurtig svartid i en batterifri løsning.

Polaric Semiconductors projekt har derfor et mål om at den batteri-fri, krypterede BGM-enhed kan aflæse glukoseværdier på få sekunder. Det gøres muligt ved at samle NFC-kommunikation, sensorgrænseflade, temperaturregistrering og kryptering i en ”single chip” og dermed eliminere forsinkelser i kommunikationstiderne i BGM-enheden.

CEO for Polaric Semiconductor, Rashad Elsubaihi, udtaler: ”Samarbejdet med Teknologiudvikling har været effektivt, strømlinet, og med hurtig responstid. Hele ansøgningsprocessen gik hurtigt, og der var en givende og indsigtsfuld dialog undervejs. Kvaliteten var høj, hvilket også har vist sig i det positive resultat. Derudover er vi meget stolte over den anerkendelse, vi har fået gennem denne Innobooster-bevilling, for at lave produkter, der har en social ansvarlighed og et miljømæssigt aspekt.”

I samarbejde med Teknologiudvikling har Polaric Semiconductor modtaget 716.000 kroner til projektet fra Innobooster.

Innobooster bevilling vil gøre livet lettere for diabetikere
Fond: Innobooster
Budget: 2 mio. kr.
Tilskud: 0,7 mio. kr.