Den intelligente bar bliver en realitet med nyt bar management-system

Bedre styr på drikkevarer optimerer drift

Restaurations- og barbranchen er i stigende grad begyndt at bruge digitale skænkepropper og bar management-systemer for at sikre bedre salgs- og lagerstyring. Problemet er, at de nuværende systemer er langsomme, besværlige og giver upræcise data. Dette begrænser branchens mulighed for at optimere driften og automatisere dataindsamling.

Den udfordring har virksomheden Provargo sat sig for at løse. Provargo har udviklet DigiPour – et komplet bar management-system der består af kontrol- og doseringsenheder, samt management-systemet BarCloud. DigiPour giver præcis måling og dosering af bl.a. spiritus, øl og vin, og sender informationerne til BarCloud databasen. Systemet opdateres løbende med salgstal og forbrug fra kontrol- og doseringsenhederne. Baren bliver dermed mere effektiv til glæde for både gæster og ejere.

I to separate projekter skal Provargo hhv. teste DigiPour-systemet som en del af den daglige drift ved to testbrugere i 15 måneder, og videreudvikle og optimere den digitale kommunikation mellem enhederne.

Fik hjælp til at forstå fondsverdenen

Vi rådgav Provargo om relevante tilskudsordninger og hjalp med at finde dem, der bedst matchede projektet. Herefter planlagde vi ansøgningsforløbet, hvor vi havde ansvaret for at skrive og indsende ansøgninger til både Markedsmodningsfonden og InnoBooster. Ansøgningerne viste Provargos store nyhedsværdi, virksomheden gennemarbejdede business case og teamets stærke kompetencer.

”Vi valgte vi at samarbejde med Teknologiudvikling, fordi vi havde brug for rådgivning omkring fondsverdenen. Vi fik hjælp til at vælge de fonde, som passede præcist til, hvor vi var i vores udviklingsprojekt. Efterfølgende hjalp Teknologiudvikling os med at udfærdige vores materiale, så det passede til fondenes krav. Den viden vi har fået, har uden tvivl øget vores chance for succes. Hele processen med Teknologiudvikling var god og professionel, og jeg kan kun give dem mine varmeste anbefalinger.”

– Peter Lindberg, Managing Director, Provargo

Den intelligente bar bliver en realitet med nyt bar management-system
Fonde: Markedsmodningsfonden og Innobooster
Budget: 8 mio. kr.
Tilskud: 3,5 mio. kr.