Fik finansiering til ansættelse af tekniske profiler

Worklife Barometer har udviklet HOWDY-appen til at takle problemer med stressrelateret psykisk sygdom. Alene i Danmark koster sygefravær, som følge af stress, virksomheder op til 14 mia. kr. hvert år. HOWDY identificerer medarbejdere, der har brug for hjælp og leverer personlig psykologhjælp, før de negative symptomer viser sig. Dette gør de ved at kombinere kontinuerlige check-ins og en beskyttet algoritme med psykologer.

Havde brug for teknisk ekspertise til at aktivere data

Da Worklife Barometer kontaktede Teknologiudvikling, var de på et centralt punkt i deres virksomhedsvækst, hvor automatisering og aktivering af deres indsamlede data blev essentiel.

”Gennem HOWDY har vi samlet store datasæt fra vores brugerundersøgelser og psykologsamtaler. Alligevel er disse data ikke udforsket. Finansiering fra Innobooster giver os mulighed for at anvende machine learning for at gøre vores platform mere intelligent og reducere driftsomkostningerne. Vi kan derfor nå betydeligt flere brugere og opnå vigtige milepæle i virksomheden, der vil fremskynde vores vækst,” siger Rasmus Hartung, CEO og medstifter af Worklife Barometer.

Gennem vores samarbejde formulerede vi et projekt, der opfyldte disse behov. Worklife Barometer fik investering på 790.000 kr. fra Innobooster til at ansætte 2 tekniske nøgleprofiler der bringer ny viden ind i virksomheden og kan drive produktudviklingen.

Fik finansiering til ansættelse af tekniske profiler
Fond: Innobooster
Budget: 2,5 mio. kr.
Tilskud: 0,8 mio. kr.