Om Eurostars
Eurostars er et europæisk program målrettet højteknologiske SMV'er. Årligt råder programmet over ca. 425 mio. kr. til medfinansiering af udvikling af nye produkter og teknologier. Formålet med Eurostars er at styrke den europæiske konkurrenceevne i forhold til resten af verden, skabe nye arbejdspladser og styrke højteknologiske SMV'er gennem stærke samarbejdsprojekter.
Muligheder med Eurostars
Gennem Eurostars kan virksomheder få medfinansiering til projektets forskning og udvikling. Det er afgørende, at virksomheden enten står over for en teknologisk udfordring, eller har en projektidé til at løse en teknologisk/samfundsmæssig problemstilling.
Deltagerne kan ved succesfuld ansøgning få:
- Op til 2,25 mio. kr. ved én dansk partner. Ved flere danske partnere kan disse få op til 3,7 mio. kr. i alt
- Op til 60% støtte for SMVer, 50% for store virksomheder og 90% for universiteter
Eurostars er delvist finansieret af EU og delvist af nationale myndigheder. Derfor varierer støtteprocenten landene imellem. Nogle lande yder kun støtte til SMV'er, mens andre lige som Danmark også yder støtte til store virksomheder, universiteter og offentlige videninstitutioner.
Krav til støtte fra Eurostars
Eurostars støtter teknisk udfordrende projekter, og belønner især ansøgninger med et stærkt internationalt partnerskab. Der er derudover fem overordnede krav til et projekt, for at kunne søge støtte fra Eurostars:
- Konsortiet skal bestå af min. 2 partnere fra 2 Eureka-lande
- Konsortiet skal ledes af en såkaldt 'R&D-performing' SMV - dvs. en SMV der dedikerer min. 10% af enten omsætning eller medarbejdere til forskning og udvikling.
- 50% af det samlede budget skal gå til højteknologiske SMV'er.
- Innovationshøjden skal være tydelig. Produktet/teknologien skal være ny(t) og løse en relevant europæisk udfordring
- Projektet skal have stort markedspotentiale i form at øget vækst og beskæftigelse for de deltagende SMV'er
Derudover skal danske SMV'er, der er over tre år gamle, have en årlig omsætning på mindst 2 mio. kr. i senest afsluttede regnskabsår eller tiltrukket mindst 500.000 kr. i ekstern kapital inden for de seneste tre år. Start-up virksomheder skal udarbejde en forretningsplan, der viser forventet omsætning, marked og potentielle investorer.
Kommende deadlines
Nedenfor er vist de kommende ansøgningsfrister under Eurostars. Er der tid nok til at nå næste ansøgningsfrist? Vi anbefaler at beregne 1-2 måneder til udarbejdelse af ansøgningen.
Eurostars - 2021
Med Eurostars kan din virksomhed få medfinansiering til udvikling af nye produkter, teknologier eller services. Eurostars støtter projekter med stort kommercielt potentiale. Det er et krav, at man i projektet ansøger sammen med mindst én international partner.
Danske deltagere kan kun opnå fuld finansiering i projekter med fokus på:
- Grøn omstilling, såsom energiteknologi, fødevare-teknologi, landbrug og marineressourcer og miljø.
- Sundhed og bioteknologi, herunder big data eller andre teknologier, der understøtter smarte sundhedsløsninger.
Danske deltagere i projekter inden for materiale, transport/mobilitet, produktion og digitale teknologier skal have et mål om betydelige effekter på CO2-reduktion eller grøn omstilling for at modtage fuld finansiering.
Danske deltagere i projekter med fokus uden for grøn omstilling eller sundhed og bioteknologi kan maksimalt modtage op til € 50.000 uanset projektstørrelse.
Hold dig opdateret
Tilmeld dig vores gratis nyhedsservice og få besked, når der bliver offentliggjort nye deadlines eller tilskudsordninger.
TilmeldKan dit projekt få støtte fra Eurostars?
Hos Teknologiudvikling kan vi hjælpe med at vurdere, om du bør overveje en ansøgning til Eurostars. Fortæl os lidt om dit projekt, og lad os tage en uforpligtende samtale om muligheden for at støtte.
Lad os vurdere din idé
Teknologiudviklings konsulenter er specialiserede i offentlige støtteordninger. Vi kan give dig en overordnet vurdering af mulighederne og fortælle mere om vores services.
Fortæl os om jeres projekteller ring 61 60 75 08
Få hjælp til din ansøgning
Vi hjælper virksomheder med at opnå offentlig støtte. Det gør vi ved at omsætte gode projekter til gennemarbejdede ansøgninger.
Få hjælp til hele ansøgningsprocessen:
- Identifikation af støttemuligheder
- Vi identificerer de bedste muligheder for jer
- Udformning af projektet
- Vi strukturerer jeres projekt, så det står helt skarpt
- Udarbejdelse af ansøgning
- Vi skriver ansøgningen, der øger jeres chance for succes markant